Karate

Her kan du læse lidt om karate.

Historie

Historien om karatens oprindelse er overleveret mundtligt gennem flere generationer og er derfor usikker. Sikkert er det dog, at shotokan karate blev udviklet på den japanske ø Okinawa i slutningen af 1800-tallet, og bragt til Japan af Gishin Funakoshi i starten af 1900-tallet hvor den blev videreudviklet til den form vi kender i dag.. 

Ordet karate er sammensat af "Kara", der betyder tom og "Te", der betyder hånd.

Shotokan var oprindeligt navnet på Funakoshis første dojo (træningslokale), men betegner i dag Funakoshis karate-stilart. Det er den stilart vi træner i klubben.

Hvem kan træne

Karate kan trænes af alle - piger, drenge, unge og ældre.
I Horsens Shotokan Karate tilstræber vi at udfordre eleverne på deres individuelle niveau.
De fleste af klubbens instruktører er licenserede hos Shotokan Karate International Federation (SKIF) og/eller Dansk Karateforbund.

Træningen

Den traditionelle karatetræning er bygget op omkring tre discipliner:
Kihon
Grundtræning af de enkelte teknikker. Fx slag, parader eller spark.
Kata
En længere indøvet klassisk serie af teknikker. Der øves en række af forskellige kata af stigende sværhedsgrad.
Kumite
Kamp mellem to modstandere. Her bruges forskelligt beskyttelsesudstyr og det er ikke tilladt at skade sin modstander.
Den enkelte træningstime vil typisk fokusere på en af disciplinerne.

Bæltegrader

I Karate bruges et system af 10 kyu-grader og 10 dan-grader. Du starter som 10. kyu og arbejder dig op til 1. kyu. Der er graduering to gange om året, hvor det er muligt at skifte til en højere grad. Efter 1. kyu er næste grad 1. dan. Graduering af dan-grader foregår i samarbejde med de andre klubber i Danmark.

Grad Bæltefarve
10. Kyu Hvid
9. Gul
8. Orange
7. Grøn
6. Grøn
5. Lilla
4. Lilla
3. Brun
2. Brun
1. Brun
1. Dan Sort
 

Dojo-kun

Karate er oprindeligt et selvforsvarssystem som gennem sin udvikling er blevet knyttet til filosofier som bl.a. Zen og Taoisme. Disse filosofier er baseret på udvikling af kropslig og sjælelig harmoni. Der er fem grundregler (dojo-kun) som fastlægger din opførsel i træningslokalet:
  • Søg den perfekte karakter
  • Vær trofast og søg sandheden
  • Vær stræbsom
  • Respekter andre
  • Vær ikke-voldelig i din optræden

Henvisninger

Heian Shodan Kata på youtube (den første kata)